Schumann: Drei Romanzen - Duo Frølund-Barfoed | Streamsound TV

Optagelsen er fra Rømo med Jonas Frølund, klarinetFrancesco Barfoed, klaver Jonas Frølund er et af de helt store danske talenter som Streamsound følger nøje - og gerne giver plads til. At der er fart over feltet fremgår med al tydelighed af hans senest...

schumann, drei, romanzen, duo, frølundbarfoed

Schumann: Drei Romanzen - Duo Frølund-Barfoed

Udgivet af: Streamsound TV
Dato: 02/23/2020
Visninger: 1
Embed

Optagelsen er fra Rømo med 
Jonas Frølund, klarinet
Francesco Barfoed, klaver

Jonas Frølund er et af de helt store danske talenter som Streamsound følger nøje - og gerne giver plads til. At der er fart over feltet fremgår med al tydelighed af hans seneste nyhedsbrev. Ptøv at se en kalender, man bliver helt forpustet.

Så er det blevet tid til en ny opdatering på mine projekter og kommende koncerter mm. Den forgangne uge bød bl.a. på en vellykket afvikling af et arrangement om Franz Kafka og Søren Kierkegaard i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro, hvor organist Philip Schmidt-Madsen og jeg leverede et blandet musikalsk bidrag komponeret og udtænkt af Birgitte Alsted. Det blev optaget på video og lyd og kan i den form forhåbentlig blive jer til dels på et senere tidspunkt. Ellers planlægger jeg en smuttur til Paris i morgen for at tage en time med min lærer Pascal Moragues og skal i den forbindelse have følgeskab af klarinetstuderende ved Sankt Annæ MGK Louise Lind Bouquin, som gerne vil snuse til, hvordan undervisningen foregår på konservatoriet i Paris. For en måneds tid siden blev Danmarks Underholdningsorkester og Adam Fischer i øvrigt hædret med en International Classical Music Award for bedste symfoniske cd-udgivelse i 2019 for bokssættet med Beethovens ni symfonier, hvor jeg spiller med (på 1. klarinet) på symfoni nr. 5, 6, 7 og 9. Det var et stort skulderklap at få for orkestret og dets bagland, så det er vi naturligvis rigtig stolte over. Underholdningsorkestret blev jeg forresten og til min store fornøjelse fast medlem af i november 2019.
 
Aktualiteter
    • 23/2 kl. 16: Koncert med Danmarks Underholdningsorkester i koncertsalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Der spilles 3. symfonier af J. Brahms og F. Mendelssohn. Fribilletter er ikke en mulighed, men her er et link til billige billetter: https://www.billetlugen.dk/tickets.html?affiliate=DU2&fun=evdetail&doc=evdetailb&key=2579859%2412315656&exclusive_dealid=80348.
    • 26/2, 27/2 og 28/2, alle dage kl. 19: Aretha Franklin-hyldestkoncerter med Malmö SymfoniOrkester i Koncerthuset Malmö Live. Alle tre koncerter er stort set udsolgt, men hvis man er hurtig, kan man godt nå at sikre sig en af de meget få tilbageværende pladser via følgende link: https://malmolive.se/performance/1161/syos
    •  (datoen kan ændres oppe i toppen af siden). Således er fribilletter ikke muligt til disse koncerter.
    • 1/3 kl. 15: Blæserkvintetkoncert med Felicia Greciuc, obo, Stefan Diaconu, fløjte, Niklas Mouritsen, horn og Ignas Mazvila, fagot, i Risbjerg Kirke i Hvidovre. Musik af G. Ligeti, O. Mortensen, C. Bobescu og A. Rubtsov. Gratis adgang.
    • 5/3 kl. 19: Første koncert i den fire koncerter lange Stravinsky-festival på Malmö Live med Malmö SymfoniOrkester. Musikken er således udelukkende af I. Stravinsky, og gennem de fire koncerter præsenteres publikum for en række af Stravinskys betydningsfulde værker for orkester og lidt mindre konstellationer. Om jeg kan få fribilletter til denne første koncert, er usikkert og vides først med sikkerhed på koncertdagen kl. 12. Men de resterende billetter kan købes via dette link: https://malmolive.se/performance/1009/syos.
    • 7/3 kl. 13: Anden koncert i Stravinsky-festivalen med Malmö SymfoniOrkester. Fribilletter usikkert. Løssalgs-link: https://malmolive.se/performance/1010/syos.
    • 12/3 kl. 19: Tredje koncert i Stravinsky-festivalen med Malmö SymfoniOrkester. Ret sandsynligt at jeg kan få et par fribilletter, men sikkerhed herfor opnås først på koncertdagen kl. 12. Ellers kan billetter erhverves her: https://malmolive.se/performance/1011/syos
    • 14/3 kl. 13: Fjerde og sidste koncert på Stravinsky-festivalen med Malmö SymfoniOrkester. Ret sandsynligt at jeg kan få et par fribilletter, men sikkerhed herfor opnås først om morgenen på koncertdagen. Løssalget er i fuld gang her: https://malmolive.se/performance/1012/syos
    • 19/3 kl. 19: Koncert med Malmö SymfoniOrkester i Koncerthuset Malmö Live, hvor G. Mahlers ikke helt færdiggjorte 10. symfoni bliver opført i Deryck Cookes version fra 1989. To til fire fribilletter er der gode chancer for, at jeg kan få, men jeg ved det først med sikkerhed på koncertdagen kl. 12. Man kan købe billetter på normal vis her: https://malmolive.se/performance/1013/syos

Lyd og billede
  • Arrangør af Moderne Mandag Jens Rossel privatoptog Anne Søe, violin, og mig i G. Bergs Pour clarinette et violon til Moderne Mandag-koncerten d. 27/1, og her kan optagelsen ses og høres: https://www.youtube.com/watch?v=tUJr6s10Hfw. Ved samme koncert spillede Anne og jeg sammen med Oriol Pares, saxofon, og Manuel Esperilla, klaver, A. Weberns Kvartet opus 22, og ligeledes foretog Jens Rossel her en privatoptagelse, som man kan tilgå via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=c5Fb8vGxjcQ
  • Koncerten med Malmö SymfoniOrkester d. 13/2, hvor jeg spillede 1. klarinet i hele programmet, herunder den klarinetsolomættede og sprudlende 9. symfoni af D. Shostakovich, blev optaget og sendt live i Sveriges Radios P2. Koncerten kan indtil d. 13/3 genhøres via følgende link: https://sverigesradio.se/avsnitt/1442051
  • Sidste søndag one-take-indspillede jeg to stykker, der skulle bruges i min ansøgning til Jacques Lancelot International Clarinet Competition 2020 i Rouen, Frankrig, til efteråret. Værkerne var dels Pablo de Sarasates Introduction et tarentelle for violin og klaver, til lejligheden arrangeret for klarinet og klaver af klarinettist Sang Yoon Kim, i hvilket jeg havde allieret mig med pianist Kristoffer Hyldig. Og dels var det klarinettist og klarinetpædagog Béla Kovács' etude Hommage à J. S. Bach for soloklarinet. Jeg har af tonemesterstuderende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Zhaode Dong, som hjalp mig med optagelserne, netop modtaget lydfilerne, og dem får I hermed adgang til. Kovacs: https://drive.google.com/open?id=1BRCne3tF8o543Dwv64duB2ja06Dkxj6p, Sarasate: https://drive.google.com/open?id=1c4LwGV6ThCgH3IoG8KmySs2ldcS7gCCV
 
Tak for opmærksomheden og hav det godt!
Kategorier:
Kanaler:
Tags:
Powered by WebTV Solutions