Carl Nielsens symfoni nr. 5 - DR Symfoniorkestret og Herbert Blomstedt | Streamsound TV

Jens Cornelius om symfonien:I dansk musik er der ikke noget magen til Carl Nielsens 5. Symfoni. Faktisk er der ikke noget i hele verden, der minder om den 5. Symfoni. Den er dybt original, uortodoks, skræmmende og opløftende. Symfonien er et af Carl Ni...

carl, nielsen, (composer), danish, national, symphony, orchestra, (orchestra), herbert, blomstedt, (conductor), classical, music, (musical, genre)

Carl Nielsens symfoni nr. 5 - DR Symfoniorkestret og Herbert Blomstedt

Udgivet af: Streamsound TV
Dato: 02/23/2020
Visninger: 3
Embed

Jens Cornelius om symfonien:
I dansk musik er der ikke noget magen til Carl Nielsens 5. Symfoni. Faktisk er der ikke noget i hele verden, der minder om den 5. Symfoni. Den er dybt original, uortodoks, skræmmende og opløftende. Symfonien er et af Carl Nielsens mest abstrakte værker, men den forløber så klart, at alle kan være med. Den skal absolut helst høres i sin helhed, så find den på cd og sæt en halv time af i en fredelig stund. Og vær forberedt på, at din fred bliver alvorligt forstyrret!

Verden lå i ruiner dengang i 1922, hvor eksplosionerne fra 1. Verdenskrig stadig rungede i ørerne. "Der er ikke én af os, der er den samme nu som før krigen", sagde Carl Nielsen til pressen. Samtidig havde han været gennem en opslidende separation med sin hustru. Verden var forandret, gamle løsninger var ubrugelige. Nu måtte man tænke nyt.

I sin 5. Symfoni dropper Carl Nielsen traditionen for at en symfoni skal have fire satser. I stedet er symfonien i to halvdele. I den første udspiller der sig en rystende kamp mellem fred og krig. Musikken begynder som spæd, uforstyrret naturidyl. Efterhånden viser der sig en slange i paradis. En march tramper gennem naturen. Det kulminerer i et ragnarok, hvor en tromme af al kraft prøver at ødelægge helheden.

De mørke kræfter er destruktive. På dem kan man ikke bygge videre. Derfor rejser 2. sats sig på ny grund. Musikken er fuld af Carl Nielsens typiske vitalitet. "Bevægelsen bliver givet fri og udfolder sig", forklarede han selv om den 2. sats. Rejsen gennem kampen ender i et lysende skær. Carl Nielsens tro på mennesket er så opløftende, at man går beruset fra koncertsalen, når den 5. Symfoni er blevet spillet.

Den 5. Symfoni blev Carl Nielsens store internationale gennembrud - 30 år efter han var død. Det skete da den udkom på plade med den amerikanske dirigent Leonard Bernstein. I dag er det et af Carl Nielsens mest spillede værker i udlandet.

Kategorier:
Kanaler:
Tags:
Powered by WebTV Solutions